Domstol anerkender mobilbrug som årsag til invaliderende svulst

En Italiensk domstol har anerkendt at mobiltelefonen var årsag til at en telecom-medarbejder fik en svulst på hørenerven efter 15 års intensiv brug af arbejdsmobiltelefon.

Roberto Romeo, 57 år, vidnede at:

"jeg var tvunget til at bruge mobiltelefonen til at kommunikere med kolleger og organisere arbejdet — i 15 år foretog jeg opkald hele tiden, hjemmefra og i bilen".

og han beskrev de indledende symptomer som:

"jeg begyndte at mærke at mit højre øre føltes tilstoppet hele tiden og så i 2010 blev svulsten diagnosticeret. Heldigvis var svulsten godartet, men jeg er nu døv på højre øre efter at lægerne har fjernet hørenerven".

En medicinsk ekspert har vurderet Romeos méngrad til 23% og derfor får han nu udbetalt 500 Euro (3700,- DKK) i månedlig erstatning fra en national forsikring der dækker arbejdsulykker.

Stefano Bertone, advokat for Romeo, påpegede at det afgørende for sagen var at retten udelukkede undersøgelser betalt af mobilindustrien. Bertone sagde også at en tidligere sag i Italien i 2012, hvor en medarbejder vandt lignende sag i højesteret, havde skabt precædens.

En stor Forbrugersammenslutning siger at de overvejer et massesøgsmål ovenpå afgørelsen i Romeo-sagen, for at tvinge advarsler ved salg af mobiltelefoner — noget som byen Berkeley i Californien, USA, er blevet sagsøgt af mobilindustrien for at kræve.

Dommen kan stadig ankes.

 

Kilder:

The Guardian 2017-04-21.
ABCNews 2017-04-20
.

 

Oprettet 2017-04-21, h.e.
Opdateret 2017-04-23, h.e. Overskrift rettet til at reflektere at svulsten var godartet.